Jeg talte med et medium sidste år. Hun sagde til mig, at det ville være fint, hvis jeg begyndte at lave nogle flere bevægelser. Hun sagde, at min farmor syntes at kundalini-yoga ville passe mig bedst. ”Så får du mere overskud, og kan bruge din glæde for din krop”, sagde hun, dvs. min farmor, via dette medium.
Jeg har altid elsket min farmor, og hun har altid elsket mig. Hun har lært mig det meste om livet, fordi min mor og far havde travlt med sit arbejde. Jeg er vokset op på en bondegård, og min farmor boede på anden sal i det store, gamle hus. Jeg løb op og ned ad trappen flere gange om dagen, hun gav mig tit mad og læste i H.C. Andersens eventyr for mig. Andre bøger også, selvfølgelig, men jeg elskede hr. Andersens fortællinger. Jeg troede, at jeg selv var ”den grimme ælling”, helt overbevist om, at min krop ville udfolde sig smukt med alderen, og at jeg en dag ville blive til en prinsesse.
Jeg blev aldrig en prinsesse. Heller ikke en svane. Jeg blev ikke engang til en andemor, fordi jeg altid har været lidt for tyk om maven. Men jeg elsker at bevæge mig. Når jeg får lejlighed til det. Det er ikke altid at det går. Næsten aldrig, fordi jeg ikke kan lide at vise min krop i fitnesscenteret eller på disco´et.
Min farmor ved godt, hvordan jeg har det, selvom hun er i sin himmel. Hun kan se mig, det ved jeg, og hun prøver at beskytte mig. Hun har til og med prøvet at koble mig sammen med en fyr, som hun syntes var passende. Men det område er nok det eneste, jeg ikke ønsker hendes indblanding i. Der er hun simpelthen for gammeldags. Men yoga, det har hun styr på.
For tiden, hvad gør man – man går på nettet, ikke? Jeg fandt en yogatræner, som ikke skulle have ret meget i betaling for sit kursus. Farmor havde tjek på tingene denne gang. Kundalini-yoga, det var bare mig. I løbet af hele ”lockdown” fik jeg trænet 2–3 gange om dagen, fordi jeg har arbejdet hjemmefra hele tiden. Du skal tro, at der skete de mest vidunderlige ting med mit liv. Ja, hele mit liv, for nu har jeg tabt mig 15 kilo, jeg tør at gå til disco igen og har mødt en fantastisk fyr. Tak, farmor! Du vidste, hvad du gjorde.