Hej piger ♥
Jeg har længe haft lyst til at dele denne historie her med jer, samtidig med jeg faktisk også er nysserige på nogle gode råd fra jer. 

22375189_10213635452427997_843774237_o

Jeg lever det helt store MOR liv med mine dejlige to små piger,  jeg elsker mit liv med mine børn og kan ikke være det foruden, men jeg savnede nærværet og opmærksomheden fra hankønnet i min hverdag. Mine veninder har været efter mig, og de har opfordret mig til at prøve dating. DATING, MIG? Øhhh nej. Jeg har to piger, der er da ingen som vil på date med en mor som der stadig ammer tænkte jeg. De fik mig dog overtalt til at prøve net-dating. WAAAAUW en verden! Jeg har altid sagt når jeg skal finde mig en ny fyr, så skal jeg møde ham igennem familien, venner, veninder eller måske nede i netto, men med den verden vi lever i idag, så er netdating jo et kæmpe hit og jeg tænkte det skal prøves. Der findes alverdens datingsider og apps, så jeg hoppede med på bølgen og afskaffede mig TINDER! (som mange af jer nok kender)

Der går ikke mange dage før jeg får det her match vi allesammen venter på, og den her fyr virkede så rigtig sød og spændende. Nu tænker jeg så ”Hvad skal vi dog skrive om?”, men han tager nogle vigtige skridt i samtalen, han er rigtig god til at holde samtalen igang – og stiller nogle utrolige gode spørgsmål. Så vi skriver frem og tilbage, da han faktisk virkede MEGET interessant og jeg bliver nysgerrig på lære bedre og kende. Han hentyder et par gange til han gerne vil mødes med mig, men jeg snurrer mig udenom dem hver evig eneste gang, fordi jeg bliver usikker på det her med mødes med en fremmet mand, som man nu altså kun har skrevet med. En dag spørg han altså så direkte, om jeg har lyst til at tage ud og spise med ham. FUCK MONIQUE – nu er det altså et direkte spørgsmål. JA ELLER NEJ?? Jeg får så snakket med mine veninder, om jeg egentlig er klar til det her med at mødes med en fyr fra Tinder og de mener jeg skal springe ud i det, for så har jeg da i det mindste givet det et forsøg. Så jeg tog for første gang ud på denne her Tinder-date. 

Dagen kom så hvor jeg skal mødes med den her fyr og vejret var godt, så vi aftalte at spise en lækker frokost på en Café. Jeg siger jer jeg var nervøs inden jeg skulle afsted, følelsen af våde håndflader og det gode vejr gav mig fornemmelsen af feber. Jeg havde det meget varmt, og var klar til at blive hjemme. Jeg havde lavet en aftale med 2 af mine veninder, for de skal rede mig hvis han slet ikke er noget for mig. 

OG HØR SÅ HER! 
Jeg kommer afsted og kommer hen til den her Cafe, meget nervøs. Jeg møder ham, og han ser jo virkelig sød ud som jeg havde forventet. Vi sætter os udenfor, han bestiller en frokost burger og jeg får en salat. Snakken går derud, han var virkelig nem og føre en samtale med, for han var sød og snaksaglig og hans rolige attitude gjorde jeg kunne føle mig afslappet med ham . Min nervøssitet forsvandt mere og mere, jeg åbennede mig og mere op nu – og det var super hyggeligt. Da vi er færdige med at spise spørg han om jeg vil med hjem og snakkes videre over en kop kaffe (JA snakken stod ikke stille på noget tidspunkt).  Vi snakkede og snakkede jo, og  han var jo faktisk sød og jeg ville kende mere til ham – så jeg tænkte hvorfor ikke? Jeg kørte med ham i hans bil, han boede udenfor byen kunne jeg forstå på ham. Da vi har kørt i et godt stykke tid tænker jeg? Hvor bor han dog henne, da vi når ud i ”In the middle of nowhere” spørg jeg ham så, om han ikke bor i nogen byen? Og han svare blot, han har sin egen lille by. Han ændrede sig helt på køreturen, han blev mindre snaksaglig og jeg begyndte tænke hvad er det her for en underlig vej, hvorfor taler han ikke til mig osv? Endelig ankom vi hjem til ham. EN CAMPINGVOGN. Det havde han slet slet ikke givet udtryk for, han havde fortalt han var sælger og arbejdede meget hjemmefra. Så det var ikke lige en campingvogn. som jeg havde i tankerne. Vi kommer ind, han brygger mig en kop kaffe og jeg får sat mig til rette i en campingvognen ”sofa”. LIGE PLUDSELIG spørg han mig om krimi fanger min interesse, og jeg er sådan lidt – det kommer da godt nok ud af den blå luft det spørgsmål. Har du hørt om sagen med hende Emilie fra Korsør, hvor de stadig ikke kan finde gerningsmanden. Jeg svare til hans spørgsmål, at jeg selvfølgelig har hørt om den sag og det er en forfærdelig historie, men hvad kom så to ens spørgsmål lige af. Idet jeg svarede ham, tænker jeg alle mulige syge scenarier igennem, og blev pludselig vanvittig nervøs igen. Jeg dannede billeder oppe i hovedet af ham, som gerningsmand og fik nærmest kvalme. Jeg kunne ikke rykke mig, for hvad ville han så tro? Jeg sendte med det samme en besked til mine veninder – om jeg skulle væk NU! Så en af dem måtte ringe og finde på en historie. Jeg skriver til min veninde jeg gerne vil hentes med det samme, så de skulle ringe hurtigt.. Jeg var helt ude af den, han fornemmede der var noget galt og spurgte om jeg var okay. Min veninde ringede – og jeg fik kringlet mig ud af den ubehagelige situtation og fortalte fyren jeg blev nød til at tage hjem. Han var helt cool med det, men man kunne godt se han undrede. Han fortalte der jo nok gik lidt tid før min veninde ville komme, om jeg ville nå og have min kaffe, men hvad er der i den kaffe blev jeg ved med og tænke. Og afsted med mig så var jeg ude af døren, og i sikkerhed hos veninde. 

Hvorfor blev jeg så bange? Jeg ved jo godt han intet havde med den sag at gøre, og jeg ved godt det er et kæmpe tale emnet overalt den her sag fordi den er så forfærdelig. Jeg bor meget kort væk fra hvor Emilie er fundet så jeg har været meget påvirket af historien. Første møde med en fyr jeg ikke kender, og jeg kørte mig selv op. Men alligevel sidder jeg også tilbage med en følelse af jeg er et nederen menneske og kunne tænke SÅ grimt om en anden mand, fordi han bare nævner den forfærdelige historie… Men jeg var virkelig bange – og som rigtig mange af jer ved kan tro flytte bjerge. Og jeg fandt ud af net-dating er ikke lige mig – eller også er jeg bare en kylling. Hahahaha. 

Jeg er kommet mig over det – slettet min profil på tinder og jeg kan faktiske dele en lille hemmelighed med jer. Jeg har mødt en rigtig sød dreng (C) igennem min veninde og hendes kæreste. Han får mig til at smile!
Hold øje med bloggen i weekenden, der kommer et lille indlæg omkring ham! Og måske nogle billeder hvis i er heldige 😉 

Kan i have en helt fantastisk mandag aften, og lov mig nu i passer godt på jer selv ude i denne verden!

Og hav nogle dejlige veninder i deler jeres dates med!

Kys Monique.