• ···
Læs hvilken paradiso jeg får taget billeder med. ;-)

Det gjorde ondt, at blive mor til Marina

img_9164

Som overskriften lyder, så gjorde det ondt. Jeg taler ikke om, at det gjorde ondt, at føde, for selvfølgelig gjorde det, det. Nej, jeg taler om at det gjorde ondt, ondt i mit hjerte. Sådan rigtig ondt.

Fødslen gik fint, den vil jeg ikke komme ind på her. Det er mere forløbet efterfølgende, jeg vil dele med jer.

Det var uvirkeligt at få Marina i mine arme. Hun græd fra første øjeblik hun kom. Da vi kommer hjem begynder alle mine følelser at vælte ud af mig. Jeg græd hele tiden, min dårlige samvittighed over for Manila fyldte så enormt meget. Det at jeg ikke kunne være der 100 % for hende gjorde så ondt. Marina krævede så meget af mig konstant. Hun græd HELE tiden. Jeg lavede ikke andet end at trøste, trøste og trøste hende. Jeg følte at jeg overså Manila, og jeg var så bange for at miste mit bånd til hende pga. Marina.

Som dagene gik, fik jeg det værre. Jeg blev bange. Bange for at have fået det man kalder en efter reaktion. Jeg græd flere gange om dagen. Sommetider græd jeg mig selv i søvn. Jeg følte ærlig talt jeg græd mere end Marina.

Jeg sad med tanker som “Jeg gider ikke mere. Hvor kan jeg fortryde, at hun ødelægger min tid med Manila. Hvorfor er hun så krævende, hold nu FUCKING op med at græde!!!” Jeg havde nærmest lyst til at sætte hende uden for døren. En tanke var slem “kan jeg give hende væk?”. Men nej selvfølgelig kunne jeg ikke det!! Jeg blev simpelthen nødt til at tage mig sammen. Hun har ikke valgt at komme til verden. Det valgte jeg! Så nu må jeg også være der for hende.

Jeg kan stadig kvæle min pude, min dyne og tæve min madras når hun græder! Hun græder så højt, og hun bliver ved og ved, og intet hjælper på det. Jeg har forsøgt ALT! Kiropraktor, forskellige zone terapier som bare tømte mine lommer for penge.

Havde du spurgt mig om jeg havde fået en reaktion på fødslen var svaret JA!! Jeg havde det dårligt. Jeg græd flere gange om dagen. Jeg hadede at være mor. Jeg hadede virkelig at alt og alle konstant kom før mig. Jeg kunne ikke tisse uden en grædende baby. Jeg kunne ikke spise, ikke gå i bad, ja ikke engang sove en time. Og uden søvn, så klare du bare ikke en baby der græder så meget. Det er simpelthen IKKE muligt!

Min sp var hjemme hos mig flere gange, fordi jeg valgte at fortælle hende sandheden. Jeg fortalte grædende, at jeg hadede min situation, at jeg virkelig ikke ønskede alt dette.

Jeg blev forresten også lige syg efter fødslen og måtte rende til læge. Ja, selv min læge så med det samme, at jeg havde det skidt. Hun følte simpelthen at hun måtte ringe hjem til mig for, at tjekke om jeg var ok. Jeg tænkte godt nok “ser jeg virkelig så skidt ud?”. Skulle jeg begynde til samtaler? Ja, måske begynde på medicin? Men nej, jeg kæmpede mig igennem de første to måneder, og som tiden nu gik, fik jeg det bedre og bedre. Det var i takt med, at Marina også fik det bedre. Gråden begyndte at stilne af. Jeg begyndte mere og hade mig selv for alle mine grimme tanker omkring min nye titel, som mor til to. Jeg sidder og ryster på hoved af mig selv, og må sige flere gange, at det er okay. Det var ikke fordi jeg ikke ønskede hende, men det var en kombination af søvnløshed og gråd som fik de slemme følelser og tanker frem i mig.

Og ja, jeg føler mig sommetider som en elendig mor. Hvorfor? – Fordi jeg brændende ønsker en aften for mig selv, en aften der handler om mig og intet andet. Bare mig, fordi jeg er brugt op, og har næsten ikke mere energi. Men hver gang jeg tænker nu knækker jeg, så kigger jeg på mine børn og min kamp gejst bliver fornyet. Det gør den fordi jeg vil gøre alt for dem, alt for at de har det godt. Intet kommer før mine piger.

3 Måneder er nu gået, og jeg føler mig så tæt knyttet til Marina. Jeg vil vove og påstå, at jeg føler mig tættere på hende end jeg gjorde med Manila da hun var 3 måneder gammel. Jeg var altid så bange for om kærligheden til dem ville være forskellige, og ja det er kærligheden til dem. De har forskellige behov, men ved i hvad, jeg elsker dem lige højt. Jeg behøvede ikke at frygte om jeg har kærlighed nok til begge, for selvfølgelig har jeg det. Jeg elsker dem stadig lidt mere for hvert sekund der går.

Jeg elsker mine børn ubetinget højt, fortryder ingen af dem. De er mit guld <3 Dette var tanker og følelser i et meget svagt øjeblik.

   

15 kommentarer

  • Lene

    Åh hvor jeg husker det 🙁 Min datter skreg også utrøsteligt 14 timer i streg hver dag uden søvn eller ophold.. det stod på i 5 mdr. Vi fandt så ud af at det er silent reflux hun lider af.. hun er stadig en mere pivet og grædende pige end som så mange andre jeg kender idag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Søde M
    jeg har skrevet til dig før ang. fordi det er pisse hamrende psykopat hårdt. der er 2 år mellem mine drenge og alligevel var det første halve års tid et helved. jeg havde dårlig samvittighed overfor den store konstant, jeg græd og udviklede ikke varme følelser for nr. 2 jeg kunne ikke lide ham for han kom jo bare der og “stjal” mig fra den store som jeg kendte og elskede … efter et halvt år gik det langsomt bedre 🙂 og i dag er de 2 og 4 år og de elsker hinanden så meget og har så meget glæde af hinanden at det alligevel var det hele værd.. Jeg har som sagt skrevet det før men det tåler sagtens en gentagelse ! DU og DU elene er den allerbedste mor dine piger kunne ønske sig! Du elsker dem betingelsesløst og de elsker uden tvivl dig mere end det – de ville aldrig ønske sig nogen anden mor og meget snart vil jeres glæde ved jeres tresomhed overskygge alt andet jeg er sikker på det bliver det bedste du har gjort for Manila et give hende Marina <3
    Og husk du er verdens bedste mor de 2 piger kunne ønske sig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rune Nolsøe

    Hei Mon.
    Zoneterapi var mirakelmedicin for vores 2 yngste piger. De skreg og hylede fra kl 2200 til 0100 i 4 måneder og der var ingen hjælp at hente.Jeg måtte gå med dem på armen 3 timer hver nat.Min mor havde hørt om en dame som behandlede zoneter. Efter 3 behandlinger var det hele blæst væk. Et mirakel som alle læger desværre efviser. Lykke til

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Her er der 20 måneder imellem mine 2 piger og jeg havde samme dårlige samvittighed overfor storesøster- som var vant til at få mors opmærksomhed altid og pludselig ikke var der den første tid!
    Jeg kan love dig – det bliver bedre! Lillesøster er snart 6 måneder her og pigerne har allerede glæde af hinanden! – sender blikke, griner til hinanden og nydrr hinandens selskab♡

    Du er SÅ sej Monique! Husk at selv på de “dårligste mor-dage” er du en helt for dine piger – og de dårlige dage aftager dag for dag 💪💪💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Det ER bare pisse hamrende hårdt at være alene med pseudotvillinger! Jeg har selv gjort det, og jeg har haft alle de samme tanker som dig. Du er fuldkommen normal (eller lige så skør som alle andre). Jeg var så dødfrustreret at jeg endte med at skrive en liste med tidspunkter, hvor jeg vidste at det ville blive nemmere for mig (når lillebror kan sidde selv, spise selv, gå selv osv) og så krydsede jeg ellers af efterhånden. Og ved du hvad? Nu er det så meget nemmere og mine børn har så meget glæde af hinanden – og jeg ved at jeg kan klare hvad som helst, for det har jeg bevist, da jeg stod alene med 2 børn som 23-årig. Du er sej! Og det er fuldt forståeligt at du har tænkt som du har gjort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Kære Dig.

    Jeg sidder med en klump i halsen 😔

    Jeg kan virkelig godt følge mig i det du skriver, jeg har selv 2 piger med 14 mdr i mellem og er du gal det var hårdt de første par mdr, jeg havde dog min mand til at hjælpe, så kan godt sætte mig ind i hvor hårdt du har haft det, derfor et godt råd, det bliver bedre 😊 Mine piger er 6 år og den anden bliver 5 år til september, de har det bedste forhold ❤️

    Jeg synes du SEJ 💪🏻💪🏻💪🏻

    keep up the good work 💪🏻👏🏻😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Kære Monique,
    Det kunne være mig der havde skrevet dit indlæg. Min mindste græd konstant, og ville ikke holdes af andre, så skruede hun lige 200% op. Så selvom vi har en far, så kunne han ikke hjælpe. Det var så opslidende og pisse hamrende hårdt at blive krævet noget af HELE tiden.
    Min veninde kom efter nogle måneder med en slyngevugge jeg skulle prøve. Den lå en uge på kontoret, jeg havde prøvet alt, og orkede ikke at prøve den.
    En anden fælles veninde kom forbi. Hun satte den op, puttede ungen i og begyndte at bounce den. Der gik 10 min. så sov barnet!!! 😳 Efter 4 dage købte jeg én selv, og det var simpelthen min redning. Fra at have lyst til at forære hende til den første der kom forbi ude på vejen, begyndte jeg at føle en kærlighed til hende. Den havde selvfølgelig hele tiden været der, bare overskygget af alt den gråd. Far kunne nu også putte og passe hende, og vi kunne besøge andre fordi hun havde sin lille trygge hule med alle steder.. ❤️
    Jeg ved ikke om du har prøvet en sådan, men ellers vil jeg klart anbefale dig at give det et forsøg.. 😊 Pøj pøj med dine skønne piger, og livet som mor til to.. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patrick von appen

    Kan kun sige en ting sis ❤! Jeg stolt over at være din bror . Jeg har den absolut bedste, kærligste søster i verden. Jeg har set hvorn dit forløb har været, og du har gjort det super godt.. Du er verdens bedste mor ❤ og har nogle af de dejligste børn i verden ❤ Elsker jer alle 3. Husk det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jean von appen

    elsker dig og synes du klare det godt, du er en god mor og gode mødre har dårlige dage og så det vigtigt man har gode mennesker omkring sig😗😗 du er og bliver en fighter😀😀😀😀 dejligt med din åbenhed for jeg havde det på samme måde med min pige du ved. god aften til jer alle sammen😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jean von appen

    elsker dig og synes du klare det godt, du er en god mor og gode mødre har dårlige dage og så det vigtigt man har gode mennesker omkring sig😗😗 du er og bkiver en fighter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mie

    Jeg tager virkelig hatten af for dig. Du er SÅ sej og jeg er sikker på du er en fantastisk mor. Jeg håber på, at jeg bliver en ligeså fantastisk mor engang når det bliver min tur 🙂
    God sommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hold nu op hvor kan jeg nikke genkende til det du skriver! Jeg følte da jeg blev gravid med nr. 2 barn at jeg var mit første barn “utro” på en el anden måde og jeg var også så mega bange for at jeg ville miste den her tætte kontakt jeg havde med min førstefødte. Og hvor har jeg tænkt mange gange om der dog ikke var en der ville komme og tage den lille, så den store og jeg kunne få noget alene tid. Det er SÅ barskt at have et grædende barn konstant. Min den første Liv, græd også konstant i 3,5 måned. Jeg var askegrå i hovedet til sidst og vidste nærmest ikke hvilket ben jeg skulle stå på! Jeg tabte 21 kg selvom jeg kun tog 14 på og det var et helvede og jeg havde trods alt faderen til hende hos mig. Så hatten af for dig Monique! Det er fandeme fantastisk! Du klare det flot og fedt at du tør være ærlig omkring dine tanker. For tror ærlig talt at de fleste mødre har tænkt den tanke en gang el to 😉 Du er sej og du skal nok komme igennem det! 👍🏼😁
    Mødre knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Syntes du er mega sej! Sejt at du står frem og fortælle hvordan du har haft det. For det er ikke altid ren lykke at blive mor.
    Kæmpe skulder klap til dig !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Monique.
    Hvor er det virkelig flot skrevet. Først og fremmest vil jeg sige, at det er en helt naturlig reaktion du har haft. Har selv været der. De folk som vil stå og pege fingre af dig efter dette indlæg (hvis der naturligvis er nogle?) har nok ikke stået i samme situation eller fået børn selv, deres tanker og meninger tæller ikke.
    Det er så fedt at du vil dele din oplevelse med os udefra kommende, det viser bare du er et menneske 👍🏻
    Jeg er ikke i tvivl om at du gør dit bedste for begge piger!
    Kærlighed på jeres vej ❤️🎀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hold nu kæft – jeg sidder og nikker, med en lille tåre i øjenkrogen mens jeg læser. Du er så ærlig, hvor er det fedt. Da jeg fik min nr.2, det virker næsten som om du har skrevet min historie rent af. Det er røv hårdt, og fuck hvor er du sej – du gør det alene!!!
    Sender og dine to skønne tøser alt held og lykke til fremtiden – hvis historien forsætter som min, bliver det MEGA fedt med to piger som bare knuseelsker hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læs hvilken paradiso jeg får taget billeder med. ;-)