Ja, så holdte årets reality par, ikke længere. 
Efter vi har kæmpet med vores forhold – ja, lige siden vi flyttede sammen. Har jeg simpelthen, smidt Mark ud, opgivet ham og valgt at bruge min energi på Manila. 

Jeg gik fra, ingen børn, til at være gravid, til at flytte sammen med Mark. Pludselig, havde jeg hele to børn, hvilket jeg slet ikke var forberedt på og helt ærligt, så kunne jeg til sidst, bare ikke holde det ud mere. 

I perioder, havde vi det rigtig godt, det havde en varighed på 14 dage, plus, minus. Da vi tager på ferie, oplever jeg en side af mark, som jeg bestemt troede, at han havde forladt, da han blev far. Han er enormt egoistisk og det bryder jeg mig ikke om, overhoved. Der er selvfølgelig, en masse private ting, som jeg ikke, ville komme nærmere ind på – Men det er der vel altid. 

Stemningen herhjemme, er lettet en hel del, jeg kan også mærke på mig selv, at jeg ikke længere, er så pisse sur. Min energi og mit overskud, vender så småt tilbage. Jeg føler mig faktisk lettet. Jeg er ikke længere sur på Mark og det er dejligt at han egentlig kan gøre som han vil og ikke mindst prioritere som han vil. Jeg behøver ikke længere kigge skævt på ham, løfte en pegefinger og nævne Manila’s navn. Nej, nu kan han gøre som han vil. 

Manila og jeg, har nu boet alene, i en lille måneds tid, det fungere rigtig godt for mig, og ikke mindst for hende. En glad mor, er en glad Manila. Mark kommer et par gange om ugen, for at se sin datter, og putter hende 🙂

Når alt det så er sagt, så kan vi sagtens enes eller det kunne vi nok, indtil han ser, mit blog indlæg. 

– Lad vær, at opfører dig dumt, hvis du ikke kan tage ansvar, for dine valg og dine handlinger 🙂

Love Monique